Du har underretningspligt, hvis du får kendskab til et barn eller en ung under 18 år, som mistrives.
Du skal give Børn og Familie besked, hvis du f.eks. har mistanke om, at barnet eller den unge:
- Udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling.
- Udsættes for seksuelle overgreb.
- Lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare.
Desuden skal du give besked, hvis du kender til kommende forældre, der har problemer, som giver dig en formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.
