Syns- og hørehjælpemidler
Hjælpemidler til blinde og svagtseende
Hvis du er blind eller svagtsynet, kan du få rådgivning og undervisning på Synscentralen. Du kan også få rådgivning om hjælpemidler, og du kan afprøve forskellige hjælpemidler.
Det er Synscentralen, der vurderer, om du har behov for øjenproteser, optik og IT-hjælpemidler. Det er også dem der bevilliger hjælpemidler, hvis du opfylder kriterierne.
For svagthørende og døve
Det er regionen, der skal bevillige et høreapparat, hvis du har brug for det. Hvis du mener du hører dårligt, skal du starte med at gå til din praktiserende øre- næse- halslæge. De vil teste din hørelse, og hjælpe dig med at søge om et høreapparat.
Det er også regionen, der skal betale for batterier, rør og andre dele, der hører med til et høreapparat.
Læs om høreapparater hos Region Sjælland
Hvis du har brug for teleslynge eller andet tilbehør når du har fået et høreapparat, kan du søge kommunen om det. Du kan også få vejledning og undervisning i at leve med et hørehandicap. Det er ViSP Kommunikationscenter i Næstved, der står for Vordingborg Kommunes tilbud til dig med hørehandicap.
Psykiatri og Handicap
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
Personligt fremmøde kun efter aftale.
Telefontid
55 36 29 10
Mandag til fredag kl. 9.00 - 12.00
Har du behov for at sende en sikker mail til Vordingborg Kommune, skal den sendes via Digital Post på borger.dk.