Demens er en fælles betegnelse for en række symptomer, som skyldes sygdom i hjernen. Alzheimer er den hyppigste og mest kendte demenssygdom, men der er også andre forskellige sygdomme, som kan medføre demens.
Det er især ældre mennesker, der bliver ramt af demens, men demens kan også ramme mennesker i 40-50 års alderen.
Demens har betydning for livet i hele familien omkring den demensramte. Vordingborg Kommune har forskellige tilbud jer med demens i familien.
Læs mere om demens
De første tegn
De første tegn
De første symptomer ved en mulig demenssygdom kan være nedsat hukommelse, nedsat initiativ, problemer med at finde vej og udføre daglige aktiviteter, som personlig pleje og af-og påklædning.
Læs om de typiske første tegn på demens her: Alzheimer foreningen
Udredning for demens
Udredning for demens
Har du eller din pårørende begyndende symptomer på hukommelsessvækkelse, er det vigtigt at kontakte praktiserende læge mhp. at blive undersøgt for at afklare årsagen til symptomerne.
Der findes sygdomme med samme symptomer som demens, men som kan behandles – for eksempel depression, vitaminmangel, stofskiftesygdom og infektioner.
Egen læge kan henvise til videre udredning i hukommelsesklinik med speciallæge vurdering.
Det er vigtigt at få stillet en diagnose, da du så kan starte en behandling tidligt i forløbet.
Rådgivning og kursus ved demens i familien
Rådgivning og kursus ved demens i familien
Rådgivning
Vi har flere demenskoordinatorer i Vordingborg Kommune.
Tidlig rådgivning giver bedre mulighed for at håndtere de livsvilkår, sygdommen giver. Har du mistanke om demens, og har du brug for rådgivning og vejledning om demenssygdom, kan du kontakte demenskoordinatorerne.
Vi kan tilbyde:
- at medvirke i udredning af demens
- at informere om kommunens tilbud og muligheder
- at medvirke til at skabe sammenhæng i tilbuddene, så de er tilpasset den enkelte borger
- at yde råd og vejledning i forhold til dagligdagen både til borgeren og til pårørende
- undervisning
Kursus
Kurset består af 5 x 2 timer 2 gange om året, hvor der ved det enkelte modul vil være specifikke emner.
Kurset har til formål at give borgere med en demenssygdom og deres pårørende mere viden omkring livet med demens og de aspekter, der ligger inden for dette område.
Hvis deltagelse ønskes, skal der rettes henvendelse til en demenskoordinator.
Pårørendetilbud i samarbejde med sognepræst og Ældre Sagen
Pårørendetilbud i samarbejde med sognepræst og Ældre Sagen
Dette er et tilbud for dig, der er pårørende til en nær, der har demens.
I gruppen lytter vi til hinanden og taler sammen, både på tomandshånd og i gruppe.
Vi taler om erfaringer og oplevelser, som I bringer med. Gruppen hjælper hinanden gennem samtaler, der løsner op for den sorg og afmagt, som du står i.
Du vil opleve en gruppe med genkendelse og forståelse for din situation. Alle står i det samme, og det er en hjælp i sig selv. Det vil derigennem blive lettere for dig, at håndtere de situationer, som du står i til hverdag.
Der er to pårørendegrupper at vælge mellem:
-
Pårørendegruppen i Stensved
mødes den sidste tirsdag i hver måned – i tidsrummet 13.30-15.00
Adresse: Sognegården, Vestenbækvej 2, 4773 Stensved.
Denne gruppe ledes af sognepræst Lisbeth Sinnet Froholdt.
-
Pårørendegruppen i Stege
mødes den 3. tirsdag i måneden i tidsrummet kl. 16.30-18.00
Adresse: Ældresagens lokaler, Peblingerende 7, 4780 Stege.
Denne gruppe ledes af sognepræst Lisbeth Sinnet Froholdt
Fællessang- Sang og Samvær er et unikt musikalsk tilbud skabt i tæt samarbejde mellem Vordingborg kirke og Vordingborg kommune.
Det er et tilbud, der styrker hukommelsen, skaber nærvær og vækker gode minder gennem fællessang.
Sted: Vordingborg kirke.
Datoer: onsdag 20. august, onsdag 17 september, onsdag 15. oktober, onsdag 12. november, onsdag 17. december.
Tidspunkt: kl. 14.30-15.30.
Tilmelding er ikke nødvendigt.
Samværscafe for borgere med demens og pårørende med Ældre Sagen
Samværscafe for borgere med demens og pårørende med Ældre Sagen
Det tilbud er for borgere med demens og deres pårørende, hvor du kan komme og hygge dig med ligestillede.
Samværscafeen giver blandt andet mulighed for, via fællesskabet, at skabe glæde og bevare en god og aktiv hverdag, samt danne relationer og netværk.
Samværscafeen tilbyder forskellige aktiviteter f.eks. hyggeligt samvær, gåture, sang, spil og udflugter.
Der er to samværscafeer at vælge mellem:
-
Samværscafe i Stege
åben den første tirsdag i hver måned 15.30-17.30
Adresse: Ældre Sagens Hus, Peblingerende 7, 4780 Stege
Tilmelding er ikke nødvendigt.
Kontaktpersoner: Elisabeth Øie Eriksson, tlf.: 51 81 50 04; Lena Henriksen tlf.: 52 38 36 36; Marianne Früst Rasmussen tlf. 20 92 81 13
-
Samværscafe i Stensved
åben den første torsdag i hver måned kl.14.00-16.00
Adresse: Sognegården, Vestenbækvej 2, bygning 4A, 4773 Stensved
Tilmelding til Lene Carlsen, tlf.: 61 77 67 93
Daghjem
Daghjem
Vordingborg Kommune har et daghjem for hjemmeboende borgere med demens. Daghjem kan være en mulighed for at borger vedligeholder sine færdigheder længst muligt, og pårørende bliver aflastet nogle timer i hverdagen.
VINTERSBØLLE DAGHJEM - Vintersbølle Strand 2, 4760 Vordingborg
Henvendelse om ansøgning og bevilling af daghjemsplads skal ske til demenskoordinatorerne.
Afløsning i eget hjem
Afløsning i eget hjem
Afløsning i hjemmet kan ydes 2 x 2 timer om ugen i dagtimerne på hverdage.
Ansøgning om bevilling af afløsning i eget hjem skal ske til
Visitationen i Pleje og Omsorg - se kontaktboks.
Aflastning for pårørende - "ferieophold" for borgere på Solvang
Vordingborg Kommune kan til borgere med demens/hukommelsessvækkelse tilbyde aflastningsophold i form af vores "feriebolig" på Solvang Plejecenter, Orevej 33, 4760 Vordingborg.
Hvordan kan du søge om ferieaflastning
Du kan henvende dig til Visitationen eller til demenskoordinator, hvis du har kontakt med denne.
Hvordan booker du
Det er muligt at booke ferieboligen ud i fremtiden, dog maksimalt booke for 14 dage af gangen. Der gælder først til mølle princippet. Kontakt visitationen.
Hvad koster det
Egenbetaling kan ses her: Takstblad - under Takster for Pleje og Omsorg.
For midlertidigt ophold skal der betales døgntakst for Madservice på plejecenter, samt betaling for rengøringsmidler, tøj- og linnedvask.

Demenskoordinatorer
Telefon: 21 78 00 94
Telefon: 23 65 50 76
Tilbud for jer med demens i familien
Pårørendegruppe i Stege
Sang og samvær - fællessang
Pleje og Omsorg
Telefon 55 36 29 10
Hverdage kl. 9-12