Som hovedregel er studerende og uddannelsessøgende ikke berettigede til at modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp i ferieperioden mellem to uddannelser - heller ikke i sommerferien.
Forsørgelse mellem to uddannelser
Hvornår er du studerende/uddannelsessøgende?
Du er studerende/uddannelsessøgende, når du:
-
Har afsluttet en grunduddannelse (f.eks. handelsskole eller teknisk skole) og har en læreplads
-
Har afsluttet en grunduddannelse (f.eks. handelsskole eller teknisk skole) og har mulighed for at kunne begynde i skolepraktik indenfor 2-3 måneder, hvis det ikke er lykkes dig at finde en læreplads forinden
-
Var studerende før sommerferien og fortsætter dit studium efter sommerferien
-
Var studerende før sommerferien på en adgangsgivende uddannelse (f.eks. gymnasium) og søger om optagelse på en videregående uddannelse med start efter sommerferien. Dette gælder også, selvom du endnu ikke har fået besked om, at du er optaget på den videregående uddannelse
-
Har orlov fra din uddannelse
Hvis du ikke skal læse videre
Hvis du afslutter f.eks. din studentereksamen uden at søge om optagelse på en videregående uddannelse og ikke har et arbejde, kan du henvende dig i Ungecentret og søge om uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Hvis du er enlig forsørger under 30 år
Hvis du er under 30 år, er i gang med en uddannelse og enlig forsørger, har du mulighed for at søge om et behovsbestemt tillæg (enkeltydelse) i perioden mellem en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelser.
Det er en betingelse, at du ikke har mulighed for at få uddannelsesstøtte efter SU-loven.
Vordingborg Jobcenter
4760 Vordingborg
Telefontid
55 36 23 00
Ungecenteret
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
55 36 32 00
Mandag til fredag 9.00 - 12.00
Mandag 10.00 –15.00
Tirsdag 10.00 –15.00
Onsdag Lukket
Torsdag 10.00 –16.30
Fredag 10.00 –12.30
Har du behov for at sende en sikker mail til Vordingborg Kommune, skal den sendes via Digital Post på borger.dk