Søg om at brevstemme i eget hjem
Hvis du på grund af sygdom eller nedsat førlighed ikke kan møde op på valgstedet, kan du søge om at brevstemme i dit eget hjem. Du skal ansøge kommunen skriftligt eller telefonisk senest 12 dage før valgdagen som er 12. marts 2026. To valgtilforordnede kommer hjem til dig, medbringer stemme materiale og tager din stemme med. Du finder blanketten ved at trykke på dette link
Skemaet med oplysningerne sendes til Borgerservice i Vordingborg Kommune via digital post på Borger.dk
Søg om at blive overflyttet til et andet valgsted
Hvis du på grund af et handicap eller nedsat førlighed ønsker at afgive din stemme på valgdagen, men på et andet valgsted i Vordingborg Kommune end der, hvor du hører til, kan du ansøge om at blive overflyttet til dette valgsted. Ansøgningen skal være indgivet til kommunen senest kl. 12 den 16. marts 2026.
Du finder blanket til anmodning om at blive overflyttet til et andet valgsted ved at trykke på dette link
Skemaet med oplysningerne sendes til Borgerservice i Vordingborg Kommune via digital post på Borger.dk
Sådan brevstemmer du på borgerservice
Alle vælgere kan brevstemme i stedet for at møde op og afgive stemme på valgstedet på selve valgdagen.
Til Folketingsvalget den 24. marts 2026 kan du brevstemme i perioden fra valgets udskrivelse den 26. februar 2026 til den 20. marts 2026 kl. 16.00 i Borgerservice i alle landets kommuner.
Når du brevstemmer i en anden kommune – bliver din brevstemme sendt til din bopælskommune inden afstemningsdagen.
Husk gyldig legitimation, som pas, kørekort eller sundhedskort, når du skal brevstemme. læs mere via dette link
